søndag den 19. august 2012

Hvad er din største forhindring for at du kan leve frit og ubekymret?


13 kommentarer:

  1. At min datter er multi-handicappet, og vi ikke ved, hvor gammel hun bliver.

    SvarSlet
  2. Frygten for at miste dem jeg holder af..

    SvarSlet
  3. At jeg aldrig får andet end tidsbegrænsede stillinger.
    På den anden side hvis det er mit største problem (jvf. Albertesmor fx), kan jeg lige så godt begynde at leve frit og ubekymret nu.

    SvarSlet
  4. døds angst pga.min medfødte hjertefejl

    SvarSlet
  5. Wauw. Har stirret et stykke tid på det tomme kommentarfelt og overvejet mit svar. Og så gik det op for mig at jeg faktisk ER fri og ubekymret. Sådan det meste af tiden, i hvert fald. Og de småting der bekymrer mig, vitterligt ER småting som er glemt i morgen. Tak for en øjenåbner!

    SvarSlet
  6. Kære E, det lyder fantastisk. Tak for dit svar ;-)

    SvarSlet
  7. at jeg ikke har en fast indkomst

    SvarSlet
  8. At min mand og jeg har børn med nogen andre, så der er alt for mange, der har en aktie i og en mening om vores familieliv. Plus vi er underlagt andres valg i højere grad end hvis vi havde fået børn sammen.

    SvarSlet
  9. Åh mand - samme som Maries bageri. Bagsiden af at være skilt :-(

    SvarSlet
  10. Frygten for, om jeg en dag overgiver mig til mit vanvid og bliver skør. Ikke på kattedame-måden eller på skør excentriker-måden. Men på den grimme, svedige og rallende måde, hvor jeg skal dø i mit eget lort og hallucinerer mig op til englenes sang 10 år før kroppen står af, og jeg derfor vil svømme rundt i en pøl af lort og råd mens verden ser på.

    Jeg er psykisk syg. Men jeg er også menneske. So far holder min menneskelighed min diagnose i skak, og udsigten er et normalt og dejligt liv, men jeg er panisk angst for at jeg en dag ikke gider mere. At jeg en dag giver slip til det frelsende vanvid og bare flyder væk. Ned, ned og væk fra livet.

    SvarSlet
  11. Svaret på det spørgsmål er nok: mig selv. Det er blevet en vane for mig at bekymre mig, at tænke alting igennem hundrede gange før jeg handler, og tit er jeg usikker og utilfreds med de valg, jeg tager. Jeg forsøge at lære mig selv at tænke på en ny måde, men det er svært-

    SvarSlet