Stemningen i min nærmeste familie, kan ikke være bedre!! Vi bruger meget tid sammen og elsker det! Hvis vi ikke har kontakt med hinanden mindst en gang om ugen, så er det helt galt! Den lidt mere eksterne familie, ser vi fast en gang om året og når vi så er sammen, så går snakken som om vi så hinanden i sidste uge. Jeg vil ikke bytte min familie væk, for noget i verden! :O)
Det veksler - fra familie til familie og fra tid til anden. Min fars familie er den største med tonsvis af fætre, kusiner og fraskilte det ene og det andet. Stemningen er god og omsorgsfuld og ofte rigtig festlig. Jeg våger meget over den - stemningen - med så stor en familie kan der let opstå hemmeligheder og ting "som xx ikke skal vide noget om" og fordi jeg ved hvor ødelæggende det er for intimiteten når der kommer smuds i krogene og "ting vi ikke taler om", er det min mission at eliminere den slags i familien. Det går ok...:-)
I min egen lille hule(mand og børn) - har vi et rigtig dejligt. Det kniber mere med søskende på begge sider af familien. Der er søstre der ikke har snakket sammen i over 10 år! og vi ses kun når et barn har fødselsdag.. Så det må betegnes som lidt anstrengt stemning :-(
I kernen er vi "uorganicerede" og ret "vilde" i min "gamle" familie var vi udendoersfolk med orden i livet... i heeeeeeeeeeeeele familie tamtam tingen er vi "ordenlige, vilde, sjove, mest ordenlige" I min svigerfamilie og ex svigerfamilie er vi kun "vilde og hoejtraabende" elsker dem alle.
Tjaeh... I den helt nære familie... Min far og jeg har det fantastisk, min mor tåler jeg i små doser. Min søster er udemærket. Min søster har fravalgt min far, og har det som jeg so-so med vores mor. Hvad blev der af barndommens kernefamilie?!
Stemningen i min nærmeste familie, kan ikke være bedre!! Vi bruger meget tid sammen og elsker det!
SvarSletHvis vi ikke har kontakt med hinanden mindst en gang om ugen, så er det helt galt! Den lidt mere eksterne familie, ser vi fast en gang om året og når vi så er sammen, så går snakken som om vi så hinanden i sidste uge.
Jeg vil ikke bytte min familie væk, for noget i verden! :O)
Hjertelig!
SvarSletI hvilken en af dem? Lun, Falsk men kærlig, og .... angstprovokerende.
SvarSletDet veksler - fra familie til familie og fra tid til anden. Min fars familie er den største med tonsvis af fætre, kusiner og fraskilte det ene og det andet. Stemningen er god og omsorgsfuld og ofte rigtig festlig. Jeg våger meget over den - stemningen - med så stor en familie kan der let opstå hemmeligheder og ting "som xx ikke skal vide noget om" og fordi jeg ved hvor ødelæggende det er for intimiteten når der kommer smuds i krogene og "ting vi ikke taler om", er det min mission at eliminere den slags i familien. Det går ok...:-)
SvarSletmeget kærlig og med stor tæthed og omsorg for hinanden - især nu hvor min farfar lige er død :-(
SvarSletDet skifter..men primært Ok
SvarSletI min egen lille hule(mand og børn) - har vi et rigtig dejligt.
SvarSletDet kniber mere med søskende på begge sider af familien. Der er søstre der ikke har snakket sammen i over 10 år! og vi ses kun når et barn har fødselsdag.. Så det må betegnes som lidt anstrengt stemning :-(
I kernen er vi "uorganicerede" og ret "vilde" i min "gamle" familie var vi udendoersfolk med orden i livet... i heeeeeeeeeeeeele familie tamtam tingen er vi "ordenlige, vilde, sjove, mest ordenlige" I min svigerfamilie og ex svigerfamilie er vi kun "vilde og hoejtraabende" elsker dem alle.
SvarSletLone
Tjaeh... I den helt nære familie... Min far og jeg har det fantastisk, min mor tåler jeg i små doser. Min søster er udemærket. Min søster har fravalgt min far, og har det som jeg so-so med vores mor. Hvad blev der af barndommens kernefamilie?!
SvarSletIntetsigende for det meste. Ofte god. Sjældent nærværende.
SvarSlet